Eva Moraga kommer ind på en anden vinkel i sin artikel i bogen. Nemlig det sociale på nettet. Hun stiller det kritiske spørgsmål om kuratorerne på nettet vil gå ind på de sociale præmisser der er på nettet. Hun iagttager at mange Art platforms og kuratoriske projekter på nettet for eksempel undgår sociale funktioner som rating og votering, men til gengæld benytter sig af mange tekniske orienterings mekanismer som RSS og trackback. Det er et aktivt fravalg. Det samme fravalg ligger også i de statements man kan finde om projekterne. Her savner hun både beskrivelse af funktion, mål og fremtidige tiltag. En vigtig information for de brugerne. Hun skelner også mellem community-skabende software (f.eks. wiki), der kræver samarbejde og kommunikations-skabende software (f.eks. blogs), der er rum for individuelle ytringer. Et godt eksempel på 2.0 (som dog ikke er fra kunstverdenen), synes jeg er det japanske teenage 'second life' Habbo Hotel (DK: www.habbohotel.dk). Det er simpelthen lige til at gå til.
Det har været sjovt at gå på opdagelse i de mange "net-værker". Det er hjernegymnastik at finde sammenhænge og finde ud af om et værk/link/hjemmeside holder vand. Jeg kunne godt lide både "M0RNING 0F M0NG0L0IDS" af Y0UNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES (www.lisboa20.pt/lx20) og projektet ShiftSpace (eks. www.shiftspace.org) fordi de forholder sig til mediet og fungerer visuelt uden at give de tekniske muligheder unødvendigt fokus. Udstillingen "collect" i TAGallery var også vellykket fordi den viser hvordan samlerkulturen bevæger sig ud på nettet.


Screenshots fra Young-Hay Chang Heavy Industries flashanime.

Illustration af ShiftSpace (www.shiftspace.com)
Læs mere: Bogen refererer til både Rachel Greens bog "Internet Art" (2004) og Krysa Joasias (red.) bog "Curating Immateriality: The work of the curator in the age of network systems" (2006), der begge er i vores kursuslitteratur. I sidstnævnte er bla. artiklen "The Participatory Challenge" af Trebor Scholz, som ville være interessant at se nærmere på. Læs også Nicolas Bourriauds bog "Relational Aesthetics" (2002).
Linnea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar